Rekommanderede afføringsmidler i hæmatologisk afdeling
Volumenforøgende afføringsmidler
Ved anvendelse af volumenforøgende afføringsmidler skal patienten kunne drikke ca. 2 l/døgn.
Magnesia
Virkning indtræder efter 8-10 timer.
Administration: Tablet á 500 mg, der gives om aftenen til sovetid.
Dosis: 2-3 tabletter. Tablet kan knuses.
Kontraindikationer: Nedsat nyrefunktion med creatinin > 120 µmol/l.
Interaktion: Kan danne komplekser med enkelte antibiotika (f.eks. ciprofloxacin = ciproxin) og digoxin med risiko for nedsat effekt af disse stoffer. Gives ikke samtidig med enterotabletter, da det ødelægger enterooverfladen.
Laktulose
Virkning indtræder efter 1-3 dage.
Administration: Mikstur der gives 1-2 gange daglig. Kan gives på alle tidspunkter af døgnet.
Dosis: 10-15 ml ad gangen.
Obs. ved diabetes kan insulinbehovet stige, men er ikke et klinisk problem i sædvanlige doser.
Kontraindikationer: Galaktose- og laktoseintolerans.
OBS virkningen udebliver, når der ikke er tarmbakterier, tilstede.
Movicol
Virkning indtræder efter 12-24 timer.
Administration: 1 pulver opløses i 125 ml vand.
Kronisk obstipation:
Dosis: Voksne 1 pulver 1-3 gange daglig. Behandlingen bør højest vare 2 uger, men kan gentages. Længerevarende behandling kan være nødvendig ved behandling med obstiperende lægemidler og ved neurologisk sygdomme.
Svær obstipation med ophobning af fæces i rectum og/eller colon.
Dosis: Voksne 8 pulvere i løbet af 6 timer. Behandlingen kan evt. gentages 2 gange med 1 døgns mellemrum.
Kontraindikation: Gastro-intestinal obstruktion eller perforation. Crohns sygdom, ulcerativ colitis eller toksisk megacolon.
OBS Væsken til Movicol/Moxalole skal ikke tælles med i væskeskemaet.
Reflektorisk virkende afføringsmidler
Præparater i denne gruppe er vanedannende.
Dulcolax/Perilax
Virkningen indtræder efter 5-6 timer.
Administration: Tabletter, der gives om aftenen til sovetid.
Dosis: 1-2 tabletter.
Kontraindikationer: Mekanisk præileus/ileus eller begrundet mistanke herom.
Laxoberal
Virkning indtræder som regel efter 10-12 timer. Ved faste efter 7-8 timer.
Administration: Dråber der gives 1 gang dagligt om aftenen til sovetid.
Dosis: 10-15 dråber.
Kontraindikationer: Mekanisk præileus/ileus Mekanisk præileus/ileus eller begrundet mistanke herom.